Indenfor biologisk køn kendes der til 4 forskellige variationer: Hankøn og hunkøn, der i biologisk videnskab udgør fællesbetegnelsen "dyader" og interkøn og hermafroditter.

Hankøn og hunkøn, er medfødte variationer af køn der alene besidder kønslige træk, specifikke for deres variation.  Disse variationer er i besiddelse af en kombination af køns-karakteriska, der betegnes som værende "typisk". Den typiske kombination af køns-karakteristika er beskrevet i emnet: "Hvad er hankøn og hunkøn?".

Interkøn er en fællesbetegenelse for alle de medfødte fysiske variationer af køns-karakteristik, der ikke kan betegnes udelukkende, som enten hankøn eller hunkøn, på en måde som ikke er hermafroditisk. Disse personer er i besiddelse af en kombination af køns-karakteristika der betegnes som værende "atypisk".

Intet menneske har indtil ca. 1915, indenfor den biologiske videnskabs verden, kunnet blive beskrevet som værende en hermafrodit.

På trods af dette, optræder udtryk som "hermafroditisme" og "pseudo-hermafroditisme" til stadighed indenfor medicinens verden, i omtalen af interkønnede mennesker.

Hermafroditter: er organismer(et dyr, en plante, en svampekultur, en encellet organisme eller bakterie) der er i besiddelse af alle de reproduktive organer typisk associeret med både hankøn og hunkøn eller som er istand til på et eller andet tidspunkt i deres liv, spontant at skifte deres reproduktive anatomi, således at en organisme der før var i besiddelse af et fuldt set af den reproduktive anatomi typisk associeret med hankøn, nu er i besiddelse af et fuldt set af den typiske reproduktive anatomi associeret med hunkøn og vice versa.