top of page

EU Resolutioner

Resolution P8_TA-PROV(2019)0128

on the rights of intersex people

(14. Feb. 2019)

Klik her for at komme til originalen


Para 2

“Strongly condemns sex-normalising treatments and surgery; welcomes laws that prohibit such surgery, as in Malta and Portugal, and encourages other Member States to adopt similar legislation as soon as possible;”


Para 7

“Takes the view that pathologisation of intersex variations jeopardises the full enjoyment by intersex people of the right to the highest attainable standard of health as enshrined in the UN Convention on the Rights of the Child; calls on the Member States to ensure the depathologisation of intersex people;”


Para 8  

“Welcomes the depathologisation, however partial, of trans identities in the eleventh revision of the ICD (ICD-11); notes, however, that the category of ‘gender incongruence’ in childhood pathologises non-gender-normative behaviours in childhood; calls, therefore, on the Member States to pursue the removal of this category from the ICD-11, and to bring future ICD revision into line with their national health

systems;”


Para 13  

Calls on the Commission to make sure that EU funds do not support research or medical projects that further contribute to violating the human rights of intersex people, in the context of the European Reference Networks (ERNs); calls on the Commission and the Member States to support and fund research on the human rights situation of intersex people.


 

Resolution P8_TA(2017)0028

Fremme af ligestilling mellem kønnene inden for psykisk sundhed og klinisk forskning

(2017)

Klik her for at komme til originalen


Punkt M

der henviser til, at navnlig lesbiske og biseksuelle kvinder samt transpersoner og interkønnede er udsat for særlige mentale sundhedsproblemer på grund af minoritetsstress forstået som et højt niveau af angst og stress forårsaget af fordomme, stigmatisering og diskrimination foruden medicinering og patologisering; der henviser til, at LGBTI-personer risikerer særlige udfordringer i forhold til mental sundhed og trivsel, hvilket der må tages højde for i enhver mental sundhedsstrategi;


Punkt O

der henviser til, at transidentiteter ikke er patologiske, men beklageligt nok stadig betragtes som mentale sundhedsforstyrrelser, og til, at de fleste medlemsstater kræver diagnoser for adgang til retlig anerkendelse af køn og til transkønnet-relateret sundhedspleje, selv om forskning har vist, at diagnose for ”kønsidentitetsforstyrrelse” er en kilde til betydelig stress for transpersoner;


Punkt R

der henviser til, at kønsvariante præpubertære børn stadig udsættes for unødvendig og skadelig diagnosticeringspraksis, og til, at alle børn bør kunne udforske deres kønsidentitet og -udtryk i sikkerhed;


Punkt S

der henviser til, at depression som følge af en række forskellige faktorer, primært vedrørende kønsroller og kønsbestemte uligheder og forskelsbehandling, er omtrent dobbelt så udbredt blandt kvinder som blandt mænd, og til, at transpersoner opviser signifikant højere niveauer for selvmordstanker og -forsøg; der henviser til, at undersøgelser viser, at påtvungne traditionelle kønsroller påvirker kvinders mentale sundhed og velbefindende negativt;


Punkt AY

der henviser til, at sygdomme som osteoperose, muskel- og knoglelidelser og sygdomme i centralnervesystemet såsom Alzheimers og/eller demens er knyttet til hormonforandringer under kvinders overgangsalder eller tidligere på grund af hormonbehandling; der henviser til, at selv om det er kendt, at kvinder hyppigere rammes af disse sygdomme end mænd, har forskningen kun i ringe grad interesseret sig for kønsdimensionen i forbindelse med disse sygdomme;


Punkt BB

der henviser til, at kvinder og piger, der udsættes for kønslemlæstelse, risikerer alvorlige kort- og langvarige følger for deres fysiske, psykiske, seksuelle og reproduktive sundhed;


Punkt BC

der henviser til, at interkønnede, der udsættes for kønslemlæstelse, også oplever følger for deres fysiske, psykiske, seksuelle og reproduktive sundhed;


Punkt 3

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger og afsætte tilstrækkelige midler til at sikre alle kvinder adgang til sundhedstjenester og især mentale sundhedstjenester, herunder krisecentre for kvinder, uanset retsstilling, handicapstatus, seksuel orientering, kønsidentitet, kønskarakteristika, race eller etnisk oprindelse, alder og religion; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage fat på forskellene i adgang til mentale sundhedsydelser;


Punkt 41 C

sikre, at forebyggelsesstrategier specifikt fokuserer på kvinder, som risikerer tværsektoriel forskelsbehandling, såsom romakvinder, kvinder med handicap, lesbiske og biseksuelle kvinder, migranter og kvindelige flygtninge, kvinder, der lever i fattigdom, samt transkønnede og interkønnede personer;


Punkt 44

sikre, at forebyggelsesstrategier specifikt fokuserer på kvinder, som risikerer tværsektoriel forskelsbehandling, såsom romakvinder, kvinder med handicap, lesbiske og biseksuelle kvinder, migranter og kvindelige flygtninge, kvinder, der lever i fattigdom, samt transkønnede og interkønnede personer;


Punkt 47

opfordrer medlemsstaterne til at forebygge, forbyde og retsforfølge tvangssterilisation af kvinder, et fænomen, som især berører kvinder med handicap, transpersoner og interkønnede samt romakvinder;


Punkt 61

opfordrer medlemsstaterne til at forebygge, forbyde og retsforfølge kønslemlæstelse af kvinder og af interkønnede og til at yde ofre samt personer, der risikerer at blive udsat for kønslemlæstelse, mental sundhedsstøtte i forbindelse med fysisk pleje;


Punkt 62

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på de mest sårbare og ugunstigt stillede grupper og til at iværksætte hjælpeprogrammer for dem;

bottom of page