Tilbageblik: Postet på Intersex Danmark's facebook side d. 3. Okt. 2017

Intersex Danmarks udtalelse om den nye vejledning på transkøns området.

I 2016 vedtog man, uden at interkønnede på noget tidspunkt var blevet hørt i sagen, en ændring af diagnosekoderne for transkøn, der skulle træde i kraft pr 1. Januar 2017.

I Januar 2017 trådte de nye diagnosekoder i kraft på transkønsområdet, og siden 1. Januar 2017 har dette betydet, et paradoks i behandlingen af interkønnede, idet man, tilbyder såkaldt kønsnormaliserende kirurgi til spædbørn, længe inden de kan give udtryk for egen kønsidentitet, men i de tilfælde hvor en voksen interkønnet, er uenig i det tilskrevne fødselskøn, og henvender sig, for at få hjælp til en kønskorrektion, for at skabe en form for balance i kropsudtryk, kan vedkommende nu fuldt legitimt henvises til Sexologisk Klinik, hvor vedkommende skal igennem et forløb, med psykolog test osv, og tildeles en af de nye diagnosekoder , for at kunne opnå adgang til kønskorrigerende behandling, hvilket er en fuldstændig unødvendig sygeliggørelse af interkønnede.

Indtil 1. Januar 2017, anvendte Danmark WHO’s ICD 10, blue book, diagnose kriterier for F64,0 Transsexualisme, der i diagnose kriterierne klart gør gældende, at den pågældende diagnose, ikke kan tildeles personer med en interkøns-variation, idet det af diagnostiske retningslinjer fremgår at:

”For at denne diagnose kan stilles, skal den transseksuelle identitet have været vedvarende i mindst 2 år, og må ikke være et symptom på en anden psykisk lidelse, såsom skizofreni, eller være forbundet med nogen interkøns-variation, genetisk eller kønskromosom anomali”

WHO slår således helt tydeligt fast, at interkøn udgør en absolut kontraindikation for tildelingen af diagnosen transkøn.

Praksis med fejlagtigt at behandle interkønnede som transkønnede, må således anses som problematisk, især da man i Danmark tydeligt anerkender der er tale om meget forskellige problemstillinger, der stiller meget forskellige krav til tværfaglige kompetencer, hvilket Specialevejledning for Gynækologi og obstetrik af 1. marts 2017, tydeligt vidner om, idet det fremgår at man i forhold til transkøn og interkøn arbejder med 2 selvstændige, og tydeligt adskilte specialer, henholdsvis :

Nr. 20 Kønsidentitetsforhold, der ifølge specialevejledningen, varetages i tæt samarbejde med psykiatri og plastikkirurgi.

Nr. 21 Interkøn, Disorders of Sexual Developent (DSD) der ifølge specialevejledningen, varetages i tæt samarbejde med pædiatri, intern medicin, endokrinologi og klinisk genetik.

Som det fremgår, er det ikke de samme tværfaglige kompetencer, man har vurderet der er behov for, i forhold til de to specialer.

Idet Intersex Danmark ikke blev hørt i forbindelse med arbejdet omkring ændringen af diagnosekoderne, og i lyset af de problematikker det medførte for interkønnede, gjorde vi det til en prioritet, at sende et høringssvar ind, i forbindelse med høringen om den nye vejledning for transkønnede, i forventning om, at man ville indse at man havde overset et vigtigt element, og ændre det.

Nu er den nye vejledning imidlertid blevet offentliggjort, og trods vores høringssvar, er interkøns -problematikken fuldstændig overset i den nye vejledning.

Det er således ikke adresseret, hvorledes man påtænker at tage højde for de interkøns-specifikke problemstillinger der uvægerligt vil opstå, lige som det ikke er adresseret hvorledes man i dette regi, i tråd med menneskerettighederne, vil sikre interkønnedes ret til den højest opnåelige sundhed, og sikrer sig, at de interkønnede ikke unødigt udsættes for sygeliggørelse eller risici for varig skade, der grundet interkønnedes anatomi er forbundet med den langsommelige udredning, og i værste fald afslag på behandling, eller hvordan interkønnede der får afslag på behandling i trankønsregi er sikret en behandling i tråd med deres kønsidentitet. Faktisk er interkønnede slet ikke nævnt i vejledningen.

Det er afgørende at der træffes en beslutning om hvorledes man vil håndtere gruppen af interkønnede der ikke er enige i deres ved fødslen tildelte køn.

Det er Intersex Danmarks anbefaling, at man sikre interkønnede den korrekte behandling ved at genindføre pasus fra WHOs diagnosekriterier, i forhold til de nye diagnosekoder, og dermed slå fast at man vil fastholde behandlingen af alle interkønnede, i de højt specialiserede DSD teams, og at eventuel kønskorrigerende behandling af interkønnede, der ikke er enige i deres tildelte fødselskøn, skal tilbydes og varetages i dette regi.

Disse DSD teams varetager i forvejen al øvrig medicinsk og kirurgisk behandling af interkønnede, eksempelvis kirurgi på interkønnede spædbørns, børns og unges kønsorganer, også kaldet kønsnormaliserende kirurgi, gonadektomier af interkønnede børn og voksne, og mastektomier på voksne interkønnede der er tilskrevet hankøn og identificerer sig med dette.

Såfremt man omvendt fortsat ønsker, at man skal varetage dele af behandlingen af denne gruppe i Sexologisk regi, da er det Intersex Danmarks anbefaling at man sikrer sig :

- At denne gruppe som minimum, specifikt er nævnt i vejledningen, og at der i vejledningen gives anvisninger i forhold til, hvorledes man under udredningen, tilgodeser denne gruppes specifikke behov, og varetager udredningen under hensyntagen til den interkønnedes fysik, med en viden om, og en forståelse for, at den interkønnedes kønsanatomi, kan være betydelig anderledes end den for hankøn eller hunkøn, og at den interkønnedes livserfaring, ofte vil bære præg af dette.

- At personalet på de klinikker der skal forestå udredningen, er uddannet i at varetage de specifikke problemstillinger, man som interkønnet kan stå over for.

- At personalet uddannes i, og har en indgående viden om, de irreversible såkaldte kønsnormaliserende procedurer, den interkønnede, uden at have givet sit samtykke hertil, kan have gennemgået i den tidlige barndom, i ungdommen og i voksenlivet, og eventuelle mulige fysiske og psykiske følger her af.

- At personalet uddannes i, og har en indgående viden om, andre såkaldte kønsnormaliserende behandlinger den interkønnede kan have gennemgået i den tidlige barndom, i ungdommen og i voksenlivet, uden at have givet sit samtykke hertil, herunder hormonbehandling, men også psykiatrisk behandling den interkønnede kan have gennemgået, i et forsøg på, at sikre og fastholde en udvikling, i tråd med det tilskrevne køn, og mulige fysiske og psykiske følger her af.

- At det specifikt bør fremgå af vejledningen, at al hormon og kønskirurgisk behandlingen af interkønnede, er en specialist opgave og derfor bør varetages af, specialteams, med de nødvendige tværfaglige kompetencer der fremgår af specialevejledningen.