FN’s Menneskerettighedsråd.

UN, Human Rights Council (UNHRC)

Dokument A/HRC/52/30

God praksis inden for national kriminalisering, efterforskning, retsforfølgning og domfældelse for torturforbrydelser (2023)

klik her for at komme til originalen

Punkt 21

"Stater, der er parter i konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, har udtrykkelige traktatmæssige forpligtelser til at fastslå alle torturhandlinger som lovovertrædelser i henhold til national lovgivning (art. 4), til at udøve jurisdiktion over de nævnte forbrydelser (art. 5), til at modtage klager og undersøge dem hurtigt og upartisk (art. 13) og til at undersøge disse påstande hurtigt og upartisk (art. 12). Sagsøgte kan ikke påberåbe sig ordrer fra en overordnet eller offentlig myndighed eller eller undtagelsestilstande for at frikende deres handlinger (artikel 2, stk. 3, og artikel 2.( 2)) mens eventuelle retlige mekanismer, der griber ind i denne forpligtelse, såsom forældelsesfrister, immuniteter eller amnesti, anses for at være i strid med forbuddets ufravigelige karakter. Amnesti i henhold til national lovgivning fjerner ikke strafferetligt ansvar i henhold til internationale domstole eller universel jurisdiktion."

Punkt 38 "Det er en primær forpligtelse at fastslå, at der kan rejses tiltale for tortur i den nationale straffelov. Enhver forsinkelse i at gøre dette påvirker gennemførelsen af andre forpligtelser i henhold til konventionen mod tortur."

Punkt 62 "For at straffriheden kan bringes til ophør, bør alle offentligt ansatte formelt forpligtes til straks at underrette de kompetente uafhængige myndigheder, når de får kendskab til påstande om eller tegn på tortur eller mishandling. Det er en grov overtrædelse af lægeetikken, at sundhedspersonale deltager i eller er medskyldig i tortur."

Punkt 63

"Der kan ikke være nogen effektiv torturforebyggelse, hvis de samme myndigheder, som der rettes beskyldninger mod, selv undersøger deres jævnaldrende, underordnede eller overordnede. Hvis efterforskerne ikke er hierarkisk, administrativt og finansielt uafhængige af de myndigheder, de undersøger, er der tale om en uforsonlig interessekonflikt. Princippet om upartiskhed gælder for alle personer, der er involveret i efterforskning af hændelser eller i at træffe beslutninger vedrørende hændelser, herunder undersøgelsesinstansen, retsmedicinere, der er udpeget til at dokumentere hændelsen, anklagere, advokater, dommere og særlige organer."

Punkt 69

"Straffen skal stå i et rimeligt forhold til torturforbrydelsens grovhed, som bør vurderes på grundlag af de straffe, der er fastsat i national lovgivning for de alvorligste lovovertrædelser og love og/eller retningslinjer om strafudmåling. Når en torturhandling begås af en offentlig myndighed, bør straffen tage hensyn til det særlige ansvar, som offentlige myndigheder spiller i samfundet. Højere straffe kan tilfalde dem, der udsteder overordnede ordrer eller har kommando ansvar."